Hvorfor fejler 80% af alle optrapningsplaner efter en sygemelding med stress?
Svaret er provokerende simpelt: Fordi vi fokuserer på tid i stedet for kapacitet.
Efter min medvirken på TV 2 NEWS, har jeg fået mange spørgsmål omkring vi bremser den opadgående stress-kurve.
Det nytter det ikke noget blot at installere en ny kaffemaskine eller løbe hurtigere. Hvis vi sender et menneske tilbage i den samme struktur, med de samme reaktionsmønstre, som knækkede dem i første omgang, får vi det samme resultat.
Stress handler ikke kun om arbejdsmængde
Men personlige oplevelse er, at vi stadig har en tendens til at se stress som et spørgsmål om for mange opgaver. Men stress er i høj grad et spørgsmål om vores følelser og de forventninger, vi stiller til os selv.
Mange knækker, fordi de forsøger at opretholde et billede af at være fejlfri, hvor man vil forbedre alt og alle, men glemmer sig selv. En optrapningsplan, der kun tæller timer, overser bl.a. disse fundamentale stressfaktorer:
- Høje forventninger: Behovet for altid at præstere perfekt.
- Overkontrol: Frygten for at slippe styringen og uddelegere.
- Uklar opgavefordeling: Modsætningsfyldte forventninger og konfliktfyldte krav.
Vi skal ikke “tilbage” – vi skal lande et nyt sted
Resiliens er ikke evnen til at udholde mere pres. Det er evnen til at mestre presset ved at bruge sit mentale immunforsvar. Min egen “runde 2” med stress markant anderledes, fordi jeg lærte at stoppe op og lave en reel årsagsanalyse.
I stedet for blot at tælle timer, bør vi fokusere på:
- Konkret viden: Identificer de specifikke stressfaktorer via en stressprofil – fx persolog®Stressprofilen, som jeg er certificeret i – og som blev min redning.
- Impulskontrol: Træn evnen til at stoppe de automatiske “pleaser”- eller “kontrol”-reflekser.
- Strategisk styring: Ejer du din struktur, eller ejer den dig?
Har din virksomhed råd til at lade stå til?
Når stress koster samfundet milliarder hvert år, har vi ikke råd til at fortsætte med forældede metoder. En optrapningsplan skal handle om at opbygge resiliens – at give mennesket værktøjerne til at holde roret, selv når horisonten ryster.
Lad os stoppe med at kigge på stopuret og begynde at kigge på fundamentet.
/Camilla Heinholt