Bliv den bedste version af dig selv
Coaching er en effektiv metode til at få indsigt og skabe forandring. Det giver dig mulighed for at fokusere på de områder, du ønsker at udvikle, så du kan opnå dine mål og realisere dine drømme.
Coaching er en effektiv metode til at få indsigt og skabe forandring. Det giver dig mulighed for at fokusere på de områder, du ønsker at udvikle, så du kan opnå dine mål og realisere dine drømme.
Alt afhænger naturligvis af, hvad vi fokuserer på i dit forløb, men min erfaring viser, at visse resultater er tilbagevendende.
Det kan være en svær beslutning at række ud og diskutere dine problemer med andre. Derfor er et coachingforløb afgørende for dig, som har brug for at drøfte udfordringer med en professionel sparringspartner som mig.
Jeg anvender videnskabelige metoder, egne erfaringer og kombinerer dem med min stærke intuition for at guide dig i den retning, der er rigtig for dig.
Book en gratis matchsamtale i dag, og lad os finde ud af, hvad du har brug for. Sammen vil vi finde dit autentiske selv, så du kan være den bedste version af dig.
Et coachingforløb er en struktureret og målrettet samtaleproces mellem en coach, som styrer samtaleforløbet og faciliterer processen, og en coachee, som assisteres i forhold til en given problemstilling, et givet mål eller et ønske om indsigt og/eller forandring.
Vi designer et personligt forløb for dig, der kan strække sig over kortere eller længere tid, alt efter dine behov.
Jeg anbefaler et forløb på mindst 6 timer, fordelt på individuelle sessioner et sted mellem 1-2 timers længde.
Det er afgørende, at du når dine mål uden at miste fremdriften, og derfor er løbende kontakt en del af alle mine forløb.
Hanne oplevede en svær periode som leder, hvor hun følte, at hun aldrig rigtig var til stede. Hun var ikke helt tilfreds med sit lederskab, og hun manglede balance mellem arbejde og fritid.
Vi indledte forløbet med en kort samtale og et overblik via Indsigtshjulet™.
Allerede efter første session gik Hanne ud af døren med sænkede skuldre.
Hanne har bl.a. opnået følgende resultater; hun har erfaret hvad der er vigtigt i hendes lederskab som distriksleder, hvordan hun er nærværende både hjemme og på jobbet. Og så har hun opnået den work-life-balance, hun drømte om.
Henriette følte sig fanget i sit lederskab, med daglige brandslukninger og en følelse af, at det var svært at få enderne til at mødes.
Henriettes forløb begyndte med en snak over telefonen, hvor hun fik sat ord på hendes udfordringer. Første session var et kig ind i ind i fremtiden via Indsigtshjulet™ for at præcisere, hvor Henriette ville hen i sit lederskab som virksomhedsejer. I de efterfølgende sessioner arbejdede vi os ud af de gamle mønstre for, at erstatte dem med nye værdiskabende mønstre.
Henriettes udbytte er, at hun efter første session fik skabt overblik og løbende fik arbejdet sig i dybden med sit lederskab. Hun ved nu, hvilke værktøjer hun skal bruge for at passe på sig selv. Den dårlige samvittighed er væk, ligesom den tunge byrde hun bar rundt på.
Med et stort ansvar i en IT-virksomhed, var tiden knap for Anette. Samtidig var hun tæt på en stress-sygemelding. Derfor var det vigtigt for hende, at vi kunne strikke det rette forløb sammen her og nu.
Vi endte med et intensivt 4-ugers forløb, som vi indledte med en coachende samtale.
Anettes forløb bestod af en personlig stressprofil med dybdegående feedback og løbende coaching.
Det Anette tager med sig, er en særlig viden om og årsager til egne stressorer. Anette har lært strategier for, hvordan hun finder og bruger sine ressourcer, som er hendes energi i hverdagen.
Med forløbet har Anette undgået en sygemelding og samtidig givet hende indsigt til at håndtere og forebygge egen stress.
Peter brænder for sit job, men på trods af det trives han ikke rigtig alligevel.
Peters forløb begyndte med et par coachende samtaler, hvor vi hurtigt blev enige om at finde ind til hans personlige lederprofil ved hjælp af en DISK-analyse med ledelsestillæg.
Analysen viste, at Peter i virkeligheden må lægge bånd på sig selv og indgå nogle kompromiser, for at kunne være i rollen som direktør. Det blev udgangspunktet for de efterfølgende coachingsamtaler, hvor vi sammen fandt en løsning.
Peter har fået indsigt i egen lederprofil – hvem han dybest set er som person og hvad han står for. Han har fået øje på sine udviklingsområder og på de styrker han besidder, men som har været gemt væk. Peter har lært hvordan han med små justeringer, kan kombinere sin person med den rolle han skal udfylde, så han igen trives i arbejdet.
Som ny områdeleder, oplevede Christian hvor svært det var at foden indenfor i den eksisterende ledergruppe.
Når Christian foreslog nye måder at arbejde på eller stillede nysgerrige spørgsmål, blev han mødt med skepsis og mistro.
Da jeg mødte Christian, havde han ondt i maven og allermest lyst til at smide håndklædet i ringen.
Vi begyndte med at kigge på hans ledelsesværdier, for at synliggøre hvad der var det vigtigste for ham. Med værdierne på plads, kørte vi en personlig stressprofil for at afdække Christians triggere.
Forløbet har givet Christian indsigt i egne ledelsesværdier – hvad han står for i sit lederskab, hvordan han brænder igennem og hvor hans grænser går. Samtidig er han blevet bevidst om, at hans triggere i virkeligheden handler om hans egne høje forventninger til sig selv og manglende anerkendelse fra kollegaer. En anerkendelse han i højere grad nu oplever via medarbejderne, fordi han har fundet sig til rette i sit lederskab og fokuserer på det der virker.
Heinholt Consult bygger på ideen om, at alle har ret til et balanceret liv med en sund harmoni mellem arbejde og fritid. Derfor er jeg passioneret engageret i at fremme mental sundhed for alle.
Heinholt Consult